DM-Finalen i DTC 2016

I weekenden den 24-25 august blev DM-Finalen i DTC afholdt på Jyllandsringen. Det var en weekend fyldt med nervepirrende racerløb, solskin og højt humør.

Jan Magnussen med sine 6 sejre og 4 pole positions i løbet af sæsonen skulle i det afgørende finale løb kæmpe mod Casper Elgaard om henholdsvis 3. og 4. pladsen. På trods af alle sine sejre og pole positions havde han ikke samlet nok point til at kunne vinde mesterskabet grundet udeblivelsen fra Grand Prix Danmark.

Resultatet af de to kvalificeringsheat gjorde at Magnussen starter som nr. 2 og Elgaard længere nede i rækkerne. Med denne startopstilling er Magnussen favorit til 3. pladsen, men meget kan nå at ændre sig når DTC kørerne udfordrer hinanden på banen. Med cirka halvdelen af løbet tilbage ser Magnussen sit snit til at angribe Marius Nakken som ligger på 2. pladsen, men Nakken lader sig ikke overhale og begge biler snurrer rundt, hvilket gør at Magnussen kommer ned på en 10. plads. Samlet set ender Jan Magnussen på en flot fjerde plads i mesterskabet.   

Ronnie Bremer har igennem sæsonen haft mekaniske problemer, og har derfor været nødsaget til at vælge adskillige løb fra. Af den grund har han ikke haft mulighed for at samle point nok til at deltage i kampen om topplaceringerne i mesterskabet. Til finaleløbet på Jyllandsringen skal det siges, at både bilen og køreren, Ronnie Bremer, var i top form. På et af de indledende kvalifikationsheats kørte Bremer den 2. bedste tid. Ronnie Bremer og teamet RacingFactory forventer at vende stærkt tilbage i den kommende sæson 2017, og har intentioner om at afslutte i top 3.    

14480645 1191143417624026 414747762672715342 o11

Jan Magnussen - Jyllandsringen DM-Finalen i DTC 2016

Ikke-angivet-2

Ronnie Bremer - Jyllandsringen DM-Finalen i DTC 2016